Trivsels- og antimobbestrategi Skolen i Charlottegården

Indhold 
Sammen om trivsel
Fællesskaber på Charlottegården
Aktivt arbejde omkring trivsel i skolens fællesskaber
Skolefællesskaber
Børne/elevperspektiv 
Skole/hjemsamarbejde 
Fokusområder for samarbejdet mellem skole og hjem
Møderække
Sociale arrangementer der skal styrke skolens fællesskab
Definitioner 
Hvad er drillerier? 
Hvad er konflikter? 
Hvad er mobning? 
Hvornår forekommer mobning? 
Digital mobning 
Kendetegn ved mobning på nettet 
Initiativer til forebyggelse af digital mobning 
Trivselsindsatser 
Handleplan – hvad gør vi, hvis der opstår mobning? 
Inspiration 

Sammen om trivsel 

På Skolen i Charlottegården ønsker vi at skabe fællesskaber, sammenhold og en høj grad af trivsel for vores elever. 
Vores værdigrundlag er fællesskaber for alle, læring for alle samt tryghed for alle. 

Vi ønsker at skabe et mobbefrit miljø på Skolen i Charlottegården, og det forebyggende arbejde for elevernes trivsel vægtes højt og er en stor del af hverdagen på Charlottegården. Det er ikke først, når tingene går skævt, at der skal gøres en indsats. 
Derfor arbejder vi løbende med elevernes trivsel, personalets kompetenceudvikling og et styrket forældresamarbejde. 

Som specialskole har vi et særligt fokus på, at der arbejdes systematisk med at udvikle elevernes sociale kompetencer for at sikre god trivsel og alsidig udvikling. 
Alle elever på Skolen i Charlottegården har særligt behov for omsorg og særligt tilrettelagt struktur og organisering af hverdagen, for at den enkelte kan udleve deres læringspotentiale. 
Det sociale samspil er en særlig udfordring for eleverne på skolen, og derfor har de voksne omkring skolen en særlig opmærksomhed på at skabe gode og trygge fællesskaber. 

Vores elever har meget forskellige deltagelsesforudsætninger, og der arbejdes på forskellige niveauer med den enkelte elev for at træne deltagelse i fællesskaber. 

Fællesskaber på Charlottegården 
På Charlottegården definerer vi fællesskaber på seks forskellige planer. 

1. Det store skolefællesskab - hele skolen 
2. Afdelingsfællesskab - indskoling, mellemtrin og udskoling 
3. KKFO/KLUB 4. Det mindre årgangsfællesskab 
4. Det lille klassefællesskab 
5. De små fællesskaber mellem enkelte elever og mindre grupper i klassen 

Skolen og KKFO skal være et sted, hvor alle både elever og voksne er glade for at være. Vi ønsker at skabe sammenhold og udvikle den enkeltes sociale kompetencer og opbygge gensidig respekt i klasserne og i grupper på tværs af skolen. 

Mobning er et problem, der vedrører os alle. Det er noget, vi skal løse i fællesskab. Alle har et ansvar for og del i denne indsats, både elever, forældre, personale og ledelse. Indsatserne kræver alles opbakning. Det forebyggende arbejde er en løbende proces i hverdagen. 

Aktivt arbejde omkring trivsel i skolens fællesskaber 
Fællesskab for trivsel – forudsætning for læring og udvikling: Trivsel og læring er hinandens forudsætninger. 
På Skolen i Charlottegården arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. 
Derfor arbejder vi på Skolen Charlottegården løbende og kontinuerligt med forskellige arrangementer og traditioner for at øge elevernes trivsel og følelse af tilhørsforhold til skolens fællesskaber.

Børne/elevperspektiv 
At se børn/elever - at se MED børn/elever 
Elevrådet er et vigtigt forum til at inddrage elevernes synspunkter og forslag til forebyggelse af mobning. Skolen arbejder for et styrket arbejde i elevrådet for at få input og ideer fra børnene. Barnets perspektiv på trivsel og fællesskab inddrages ved samtale med det enkelte barn gennem Konflikthåndteringsmetoden, farveskema, elevsamtaler m.m. Børnenes perspektiv tages i betragtning, når der udarbejdes undervisningsmaterialer eller aktiviteter om mobning, f.eks. social tænkning, Kompas Film, tegninger eller historiefortælling m.m. for at åbne op for samtaler om emnet. 

Vi er åbne i spørgsmål til børnene om deres oplevelser og perspektiver på mobning for at skabe et rum, hvor de føler sig trygge ved at dele deres tanker og følelser. Ved at inddrage børnenes perspektiv og lytte til deres stemme kan vi skabe mere effektive strategier til forebyggelse af mobning, som er tilpasset til børnenes behov og oplevelser. 

Skole/hjemsamarbejde 
Skolen i Charlottegården har et tæt skole-hjemsamarbejde. Forældre er børnenes omsorgspersoner, der støtter barn og skolen i arbejdet med børnenes trivsel. Vi (medarbejdere og forældre) er alle rollemodeller for børnene, og vi bakker alle op og følger op på fælles beslutninger. Forældre har et særligt indblik i hvert enkelt barns trivsel, de spiller en vigtig rolle i børnenes skoleliv og trivsel og kan være talerør i situationer, hvor et barn er i mistrivsel.
Forældrene er en stærk ressource i forhold til at være opmærksomme på deres barns liv på digitale medier og digitale sociale platforme. 

Vi forventer, at forældre støtter deres barn i det sociale liv gennem en positiv tilgang til deres eget barn, kammerater, andre forældre og medarbejdere på Charlottegården. Det er vigtigt for skole-hjemsamarbejdet, at vi arbejder for fælles løsninger, som er en løsning for alle, barn, forældre og skole.

For at sikre god kontakt, fælles dialog og styrke samarbejdet afholder skolen en række møder i løbet af skoleåret.

Møderække:

• To årlige forældremøder, efterår og sommer 
• En årlig elevkonference, hvor forældre og skole - med afsæt i en samlet elevplan - sætter fokus på barnets faglige og sociale trivsel og udvikling. Her deltager eventuelt også eksterne samarbejdspartnere, sagsbehandlere fra SOF, PPR, UU-vejledere og andre relevante samarbejdspartnere fra den tværfaglige support. 
• To årlige skole-hjemsamtaler, hvor kontaktlærer og kontaktpædagog sammen med forældrene sætter fokus på elevens progression og trivsel. 
• Hvis det af skolen vurderes, at der er behov for yderligere dialog og opfølgende møder, aftales dette med forældrene efter behov.
• Forældremøde for alle nye forældre før sommerferien 
• Individuelle modtagelses- og forventningsafstemningsmøde med nye forældre.

Sociale arrangementer der skal styrke skolens fællesskab: 
Naturfagsfestival, Discofest, skakturnering, sommerfest, julefest, morgensamlinger, fastelavn, Halloween, fodboldturnering, motionsdag, karameldag og translokation 

Definitioner 
Det kan ofte være svært at skelne mellem drillerier, konflikter og mobning. Derfor anvender vi følgende definitioner: 

Hvad er drillerier? 
● Drillerier er bemærkninger, råb eller handlinger, der påpeger konkrete særlige karakteristika ved den omtalte persons handlinger eller udseende. Drilleri er mere spontant og tilfældigt end mobning, som er kendetegnet ved systematikken. Drillerier kan være hårde, men funktionen er ikke udelukkelse fra fællesskabet. 

Hvad er konflikter? 
● Konflikter er i sit udgangspunkt hverken onde eller gode, men et fælles grundvilkår. Konflikter er uoverensstemmelser, der handler om noget konkret - en sag. Konflikter giver spændinger i og mellem mennesker, og i en konflikt er der bevægelse fra begge sider.

Mobning kan opstå i fællesskaber, hvor mennesker er tvunget til at være sammen. Et skolefællesskab er et påtvunget fællesskab, og derfor har de voksne et særligt ansvar for at være med til at skabe trygge fællesskaber. 

Mobning er et gruppefænomen. Årsagen til mobning skal ikke findes i det enkelte barn, men i det fællesskab og den gruppesammenhæng, som det enkelte barn er en del af. Mobning involverer hele klassen og har konsekvenser for alle i klassen. Når der er mobning, skal det derfor håndteres med fokus på hele fællesskabet, samtidig med at der tages vare på det barn, der er udsat for mobning.

Hvornår forekommer mobning? 
Mobning har gode vækstvilkår i grupper, hvor tolerancen er lav og utrygheden høj. I sådanne grupper er der snævre normer for, hvordan man kan opføre sig og se ud for at være inkluderet, og man kan nemt komme til at træde forkert. Mobning kan forstås som et mønster af udstødelseshandlinger, der kan forekomme i fysiske såvel som i digitale rum.¹ 

Digital mobning 
Børn og unges oplevelser på digitale platforme, har stor betydning for deres trivsel. Det, der foregår digitalt, forstærker også klassens fællesskab - både positivt og negativt. Børnene har mulighed for at holde kontakt til hinanden, hvor de deler fælles interesser, og de digitale fællesskaber har lige så stor betydning for børnene, som de fællesskaber børnene er en del af i skolen. 

Mobning på nettet kaldes også “digital mobning”, “online mobning” eller “cybermobning”. Digital mobning handler som alt andet mobning om fællesskaber og menneskets fundamentale behov for at høre til og være en del af et fællesskab. Mobning er aldrig okay, og det er de voksnes ansvar at håndtere og stoppe det. 

Mobning kan se forskelligt ud. Det kan være, at en person bliver forfulgt, udelukket fra fællesskabet, gjort grin med eller får tilsendt hadefulde kommentarer. Mobning er voldsomt for den, der bliver udsat. Men mobning på digitale platforme kan opleves værre, fordi der er særlige vilkår ved teknologien, der kan eskalere mobning. 

Kendetegn ved mobning på nettet: 

• Tonen kan blive hårdere end i det fysiske rum (fx skolegården), fordi deltagerne sidder på afstand og bag skærmen. 
• Mobning kan foregå på alle tider af døgnet. Man kan ikke søge tryghed, sikkerhed og fred hjemme på værelset. Du kan ikke få pause, fordi internettet følger dig hele tiden. 
• Dem, der mobber, kan være anonyme. 
• Beskeder om offeret kan hurtigere offentliggøres og kan cirkulere rundt i medierne i længere tid.

• Mobning kan være usynligt for de voksne, fordi de ikke er til stede på de platforme eller i de fora, hvor mobningen foregår.² 

   

Initiativer til forebyggelse af digital mobning:

• I et 2-4 års rul arrangeres oplæg for forældre i 3.-10. klasse om digital dannelse.
• Eleverne undervises i digital dannelse, digital identitet og digitale fodspor - Principper og årsplaner for digital dannelse er under udarbejdelse og er klar til efterår/vinter 2024 
• Det pædagogiske personale og forældre udviser interesse og forståelse for børnenes færden på nettet. 
• Skolen videreformidler link Snak med (kk.dk) til forældre, hvor man som forælder kan orientere sig om gode råd/temaer til børns online færden.

Handleplan – hvad gør vi, hvis der opstår mobning? 

Når en medarbejder får en henvendelse eller selv er vidne til mulig mobning, orienterer medarbejderen sit klasseteam og sin nærmeste leder. Klasseteamet vil i fællesskab i løbet af 10 arbejdsdage afklare situationen og udrede hændelsesforløb ved at tale med de involverede parter. Hvis det vurderes, at der er tale om mobning, har klasseteamet ansvaret for, at der udarbejdes en handleplan. Elementer i en sådan handlingsplan er:

• Møde med klasseteamet
• Kontakt med forældre/støttepersoner
• Orientering af klassen om situationen
• Samtale i klassen om, hvordan lignende episoder kan forhindres og om relationerne i klassen 
• Inddragelse af RC-teamet eller andre relevante parter, der kan bistå med supervision

Medarbejderens og teamets ansvar: 

• Medarbejderen orienterer klasseteam og nærmeste leder, og i dialog med nærmeste leder fordeles opgaver og ansvar i det videre forløb. 
• Teamet samarbejder og holder møde med forældrene om problematikken. 
• Teamet afholder, hvis det er muligt samtaler og gerne med konkrete visuelle materialer, med eleverne ud fra deres forudsætninger, for at få en forståelse af, hvad der er sket. 
• Der indgås klare aftaler eller ”regler”, som skrives ned og eventuelt visualiseres. 
• Mistrivslen beskrives og analyseres af teamet omkring eleven. 
• Teamet drøfter forskellige tiltag – i forhold til klassefællesskabet og i forhold til eleven/eleverne, der ikke trives. 
• Der følges op med aktiviteter og eventuelt nye aftaler, der gerne visualiseres. 
• Teamet indkalder til et forældremøde og sætter punkt på dagsorden om forebyggelse af mobning. 
• Teamet arbejder kontinuerligt og vedvarende med klassemiljøet, også efter at mobningen er stoppet. 
• Teamet forpligter sig til regelmæssigt at følge op på klassens trivsel. 

• Teamet stiller sig til rådighed for supervision fra RC eller andre relevante kompetencer, der inddrages 

   

Forældrenes ansvar: 

Hvis du som forældre oplever tegn på mobning hos dit barn, er det vigtigt, at du viser forståelse, lytter og giver dit barn den fulde støtte. 

• Kontakt dit barns lærer eller pædagog ved mistanke eller konkret viden om mobning. 
• Forhold dig til den konkrete hændelse. 
• Vær opmærksom på at tale pænt om kammerater, andre forældre og medarbejdere i dit barns påhør. 
• Vær med til at bakke op om sociale arrangementer, der styrker skolens fællesskaber. 
• Som forældre har man også ansvar for sit barns online-færden: Snak med (kk.dk) 

Elevens ansvar: 
Det er de voksne, og ikke eleverne, der har hovedansvaret for at stoppe mobningen, og det er dem, der handler. Det er vigtigt, at du:

• Aldrig lader som ingenting - fortæl det til en voksen - hvis du oplever mobning.
• Siger fra over for mobning, hvis du kan. 
• Undgår at lade dig styre af gruppepres. 

Ledelsens ansvar: 

• At støtte teamet, så medarbejderne føler sig klædt på til opgaven. 
• At være med til at vurdere, hvem der eventuelt yderligere skal involveres i handleplanen, hvordan og hvornår f.eks. RC- teamet. 
• At følge teamet tæt og sikre at handleplanen udarbejdes, at der følges op, og at handleplanen journaliseres.
• Eventuelt at deltage i forældresamtaler og -møder sammen med medarbejderne 
• Eventuelt at deltage i samtaler med elever sammen med medarbejderne. 
• At forældrene bliver orienteret om eventuel klageadgang enten direkte til skolen eller til den kommunale klageinstans for mobning: Den kommunale klageinstans for mobning | Københavns Kommune (kk.dk)

Inspiration 
www.alleforenmodmobning.dk

www.redbarnet.dk/dropmob Stop mobning - Børns Vilkår (bornsvilkar.dk)

Forældrefiduser - Skolebørn (skoleborn.dk) 

https://skole.redbarnet.dk/materiale/boerns-digitale-liv/ 

https://skole.redbarnet.dk/materialer/er-du-ok-paa-nettet/ 

Snak med (kk.dk)