Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kostpolitik

Dette er den overordnede kostpolitik, som gælder for hele skolen og fritidsdelen. Når der i det følgende tales om ”skolen” mener der både skole, KKFO og klubtilbud. 
 

Kostpolitikken skal være bekendt for alle forældre, og forældrene bør opfordres til at tage udgangspunkt i retningslinjerne om ernæringsrigtig, varieret og sund kost. Personalet kan gå i dialog med forældrene om hensigtsmæssig sammensætning af elevernes kost i skoletiden. 

Kostens betydning  
Kosten har stor betydning for børns vækst, udvikling og risiko for sygdomme senere i livet. Hvis børn tidligt lærer at spise sundt, vil det få betydning for deres kostvaner, resten af livet og dermed bidrage til at forebygge overvægt, samt kostrelaterede sygdomme, som f.eks. diabetes og hjerte/kar -sygdomme. Kostsammensætningen er desuden af stor betydning for forebyggelse af huller i tænderne. 

Børn, der får energibehovet dækket på hensigtsmæssig vis, vil have lettere ved at koncentrere sig i undervisningssituationer og dermed have bedre muligheder for læring, trivsel og udvikling. Skolens måltider er en del af børnenes samlede kost. Måltiderne indeholder pædagogiske, sociale og kulturelle muligheder, som vi ønsker at bruge positivt i hverdagen. 

Når skolen køber produkter, tager vi også stilling til produktionsmetoder, økologi, nøglehulsmærke og bæredygtighed, der stemmer overens med Charlottegårdens værdigrundlag og Fødevarestyrelsens Kostråd. 

Vi ønsker med vores kostpolitik at forholde os til alle disse elementer af kost. 

Formål 

  • At fremme sunde kostvaner, herunder skabe forudsætning for social og individuel trivsel. 

  • At understøtte elevernes læring, trivsel og udvikling. 

  • At skabe en fælles ramme på kost-området for alle børn og unge på skolen. 

  • At kostpolitikken indgår i skolens dagligdag. 

  • At fremme det sociale fællesskab og madmod gennem de fælles måltider. 

 

Overordnede retningslinjer 

  1. Det er overordnet forældrenes ansvar, at eleven får en sund og varieret kost i skoletiden, der er i overensstemmelse med kostpolitikken og dækker elevens energibehov. 
  2. Skolen tilbyder skolemad i skoletiden og 1 stk. frisk frugt/eftermiddagssnack hver dag i KKFO i overensstemmelse med kostpolitikken. 
  3. Der tages rimelige hensyn til kultur, religion og specielle kroniske lidelser. Forældre tilskyndes til at indgå i dialog med skolen om elevens eventuelle særlige behov. 
  4. Eleverne har adgang til frisk drikkevand.
  5. I skolen har eleverne mulighed for at lære sunde kostvaner, idet der sættes fokus på samvær og tid til at spise.  
  6. Kostpolitikken afspejles i undervisningen i faget Madkundskab, skolens værkstedsaktiviteter og i Madskolens produktion. 
  7. I forbindelse med implementering af kostpolitikken er der fokus på vigtigheden af frisk luft, fysiske udfordringer og motion - som dele af en helhed omkring sundhed. Dette indgår som en naturlig del af børnenes hverdag. 
  8. Som hovedregel indtages der ikke slik, chips, kage, kiks, sodavand og andre sukkerholdige fødevarer på skolen. 
  9. Kostpolitikken afspejles ligeledes i skolens holdning til, at elever ikke køber usunde mad- og drikkevarer i frikvartererne uden for skolens område. 
  10. Sukkerholdige fødevarer som slik, chips, kage, kiks, sodavand og andre sukkerholdige fødevarer er forbeholdt helt særlige anledninger: fest-, mærke- og fødselsdage eller kan anvendes ved helt enkeltstående lejligheder med en pædagogisk hensigt. Det kan fx være i forbindelse med afledning iht. Low Arousal-tilgang (konfliktnedtrapning), traditioner (fx æggejagt i påsken) eller en is på en varm strandtur.

 

Læring, pædagogik og didaktik  

Omdrejningspunktet for de måltider, som produceres og serveres på Charlottegården, har afsæt i læringsmæssige, pædagogiske og didaktiske formål. Måltidsproduktionen foregår både i produktionskøkkenet, i de lokale afdelingskøkkener og ved bålpladsen.  

Læringsmålene for faget Madkundskab og de generelle mål for sundhed og trivsel indgår i de aktiviteter, der knytter sig til måltidsproduktion samt servering af måltider. Desuden arbejder vi med måltidsproduktion som en del af tværfaglige forløb. 

KKFO’en har pædagogiske og socialt begrundede værkstedsaktiviteter om eftermiddagen og indkøb med elever begrundes altid i en læringsmæssig og/eller pædagogisk kontekst. 
 

Måltider på Charlottegården 
Det er vigtigt, at der sættes en velstruktureret og overskuelig ramme op for måltiderne, så eleverne får mulighed for at indgå i en social sammenhæng og spejle sig i et miljø, hvor sociale kompetencer og almendannelse er i fokus. Elever, der ikke er tilmeldt Madskolen, indgår på lige fod i fællesskabet om måltiderne med deres medbragte mad. Der arbejdes med madmod og madlyst således, at børnene opfordres til at smage på, lugte til, se på eller røre ved maden men aldrig presses eller tvinges. Maden skal indtages i hyggelige omgivelser og på en sådan måde, at lysten til at spise fremmes mest muligt. Der skal være tid til at spise og til at tage en ekstra portion, hvis nogen ønsker det. Eleverne har mulighed for at træne samtale og turtagning omkring spisesituationen. Det er vigtigt, at eleverne tager del i passende aktiviteter omkring måltidet ved fx at dække bord, selv tage mad, hælde vand op, rydde af osv.
 

Madskolens tilbud 
Sund kost er ikke nødvendigvis miljømæssig bæredygtig, ligesom det modsatte ikke nødvendigvis er gældende, men der er en stor fællesmængde. Charlottegården fokuserer på at tilbyde eleverne en kost, der kombinerer sundhed, variation og bæredygtighed og lever op til de ernæringsanbefalinger for måltider til børn. Charlottegården efterlever kommunens krav om at 90 % af råvarerne er økologiske og efterlever Miljø- og Fødevareministeriets gængse kostråd jf. nedenstående.  

Alle elever tilbydes frugt og snack om eftermiddagen eftermiddag. Elever, der er tilmeldt morgenpasning i KKFO, tilbydes et morgenmåltid. 

Der er mulighed for at bestille et dagligt frokostmåltid i madskolen med en egenbetaling. Der vil være mulighed for at søge tilskud/friplads. Tilmeldingen til madskoleordningen foregår via skolens hjemmeside.  
 

Madspild
Madskolen arbejder aktivt på at undgå madspild. Det gør vi bl.a. ved at bede personalet give feedback i skrift eller med billeder af, hvad der smides ud. Madskolen lader ofte overskydende mad blive i Madskolen og opfordrer personalet til at hente ekstra mad til børnene, hvis der ikke har været nok. På den måde behøver madskolen ikke overdosere portionerne til klasserne. Hvis der er yderligere mad til overs (som ikke har været ude af køkkenet) bruges dette i klubben i aftenåbning.

Kost
Bilag 1

Vi bestræber os på at følge De officielle Kostråd - godt for sundhed og klima fra Fødevareministeriet. De består af syv kostråd samt et par supplerende tips: