MENU
Aula_close Layer 1

Trivsels- og antimobbestrategi

Sammen om trivsel

Fællesskab for trivsel – forudsætning for læring og udvikling, trivsel og læring er hinandens forudsætninger. På Skolen i Charlottegården arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen og KKFO skal være et sted, hvor alle både elever og voksne er glade for at være og alle har gensidig respekt.

Vi ønsker at skabe sammenhold og udvikle den enkeltes sociale kompetencer og opbygge gensidig respekt hos klasser og grupper på tværs af skolen. Vi ønsker at være et mobbefrit fællesskab. Derfor arbejder vi løbende med elevernes trivsel, personalets kompetenceudvikling og et forpligtende forældresamarbejde.

Mobning er et problem, der vedrører os alle, om vi er mobbere, ofre eller passive. Det er noget, vi skal løse i fællesskab. Alle har et ansvar for og del i denne indsats, både elever, forældre, personale og ledelse. Indsatserne kræver alles opbakning. Det forebyggende arbejde er en løbende proces i hverdagen.

Det er ikke først når tingene går skævt, at der skal gøres en indsats. Derfor har vi i fællesskab udarbejdet en trivselspolitik og antimobbestrategi. Denne strategi er delt i ”Hvad gør vi for at sikre trivsel og forebygge mobning?” og ”Hvad gør vi konkret, når mobning er konstateret?” Strategien er dynamisk og revideres løbende.

Som specialskole har vi et særligt fokus på, at der arbejdes systematisk med at udvikle elevernes sociale kompetencer for at sikre god trivsel og alsidig udvikling. Alle elever på skolen i Charlottegården har særlig behov for omsorg, særligt tilrettelagt struktur og organisering af hverdagen, for at den enkelte kan udleve deres læringspotentiale. Det sociale samspil er en særlig udfordring for eleverne på skolen, og derfor har de voksne omkring skolen en særlig opmærksomhed på at skabe gode og trygge fællesskaber.     

Skolen har klart defineret, hvorledes der i det daglige følges op og arbejdes med at sikre trivsel på skolen. Der kan findes mere viden i skolens sikkerhedsmappe som ligger på hjemmesiden.

 God kommunikation er en vigtig del af det at forebygge mobning og konflikter i det daglige. Derfor har skolebestyrelsen sammen med skolens MED-udvalg og ledelse udarbejdet en kommunikationspolitik, som ligeledes er at finde på hjemmesiden.

Forældresamarbejde

Adfærd og sprog smitter, forældre skal være gode rollemodeller der bakker op og følger op på fælles beslutninger.

Forældre skal være bevidste om deres rolle i forhold til børnenes trivsel, sproget og tilgangen til eget barn, kammerater, andre forældre og personale. Er opmærksomme på deres barns brug af sociale medier. Taler med skolen/institutionen om mobningen, så snart det opdages

Derfor er der møder, som er obligatoriske, og som skal sikre god dialog og styrke samarbejde mellem skole og forældre:

  • 2 årlige forældremøder i september og marts.
  • 1 årlig elevkonference hvor forældre og skole, med afsæt i en samlet elevplan, sætter fokus på barnets faglige og sociale trivsel og udvikling. Her deltager også eksterne parter såsom interne vejledere, sagsbehandlere fra SOF eller eksperter             fra den kommunale tværfaglige support. 
  • 2 årlige skole-hjemsamtaler hvor kontaktlærer og kontaktpædagog (hvis barnet er medlem af skolens KKFO) sammen med forældrene sættes fokus på elevens progression og trivsel.
  • Hvis det af skolen vurderes at der er behov for yderligere dialog og opfølgende møder aftales dette med forældrene efter behov.
  • Forældremøde for alle nye forældre i maj.
  • Individuelle modtagelses og forventningsafstemningsmøde med nye forældre. 
     

Vi har en klar holdning til og forventning om, at forældre aktivt deltager i deres børns skole og fritidsdel. Deltager man ikke aktivt, vil man blive kontaktet telefonisk.

Sociale arrangementer

Sociale arrangementer, hvor deltagelse er frivillig, og som har til formål at styrke skolens fællesskab og den enkeltes oplevelse af at være en del af et større fællesskab:

  • Der afholdes årligt sommer og julefest
  • 3 gange årligt inviteres til morgenkaffe, som afholdes af skolens bestyrelse og ledelse.
  • Forældredebat eftermiddage eller aftener organiseret af skolebestyrelsen i samarbejde med skolens ledelse.
     

Vi har en klar holdning til og forventning om, at forældre aktivt deltager i deres børns skole og fritidsdel. Deltager man ikke aktivt, vil man blive kontaktet telefonisk.

Definitioner

 

Det kan ofte være svært at skelne mellem drillerier, konflikter og mobning. Derfor anvender vi følgende definitioner:

Drillerier:

  • Drillerier er bemærkninger, råb eller handlinger, der påpeger konkrete særlige karakteristika ved den omtalte persons handlinger eller udseende. Drilleri er mere spontant og tilfældigt end mobning, som er kendetegnet ved systematikken. Drillerier kan være hårde, men funktionen er ikke udelukkelse fra fællesskabet.

Konflikter:

  • Konflikter er i sit udgangspunkt hverken onde eller gode, men et fælles grundvilkår. Konflikter er uoverensstemmelser, der handler om noget konkret, - en sag. Konflikter giver spændinger i og mellem mennesker. I en konflikt er der bevægelse fra begge sider, i mobning er der kun fra en side.

Mobning:

  • Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne er person er tvunget til at opholde sig. Det er mobning, når en person gentagne gange udsættes for negative handlinger som at blive holdt udenfor i særdeleshed, men også situationer som skub, negative kommentarer eller sladder fra en eller flere elever. Det er også mobning, når en elev bevidst holdes udenfor fællesskabet, både det fysiske fællesskab og på sociale medier. Når der sker mobning ekskluderes et medlem af en gruppe, som vedkommende er afhængig af. Derfor er udstødelse meget nedbrydende og passiverende for offeret. Mobberoller Mobning er ikke kun imellem mobber og offer. Mobningen kan kun finde sted med gruppens accept, de er indirekte med til at legitimere mobning. Der er derfor væsentligt at aktivere de passive tilskuere, hvis mobningen skal til livs.

Digital mobning:

  • Digital mobning er anonym. Kropsproget mangler og mulighederne for at misforstå hinanden er store. Skriftssproget har begrænsninger, som forsøges elimineret med smileys og emojis, som let kan misforstås. Konflikter på nettet eskalerer hurtigere end de gør, når man står ansigt til ansigt, idet almindelige fysiske stopsignaler ikke er til stede. Man tør være grovere mod hinanden. Digital mobning er komplekst, det er ikke altid muligt at placere ”skyld”, idet rollefordelingen ikke er tydelig i forhold til klassiske roller som mobber og mobbeoffer. Flere kan blive suget ind i mobningen, da usikkerheden og frygten for at blive den næste, der bliver hængt ud er stærk. Tankerne og usikkerheden i forhold til digital mobning fylder i manges hverdag og påvirker deres identitet.
     

Forebyggelse af mobning

Hvert år deltager skolen i den nationale trivselsmåling, som danner baggrund for en handleplan og specifikke indsatser i den enkelte gruppe, klasse eller på årgangen.

Derudover er der følgende aktiviteter, der understøtter det gode fællesskab:

  • Venskabsklasser (store og små elevgrupper sammen om fx makkerlæsning)
  • Naturfagsaktiviteter, temadage, Skakdag, skakmakkere 3.-7. klasse, udendørslege).
  • Aktiviteter på tværs så som morgensang for indskoling og mellemtrin, flextimer på mellemtrinnet og elevmøder for hele udskolingen.
  • Fælles tema-trivselsdage, motionsdag og bevægelsesdag(hele skolen).
  • Elevrådets arbejde, elevinddragelse fx på baggrund af elevtrivselsmåling og det årlige ”tal ordentligt” tema i efteråret.   
  • Sommer og julefester hvor børn, forældre og ansatte sammen markerer fællesskabet.
  • At eleverne er aktive i Madskolen, og den enkelte får mulighed for at udvise ansvar for fællesskabet.

Forebyggelse af digital mobning

Tydelige forventninger til digital adfærd med til at forebygge, at konflikter eskalerer.

Vi arbejder med undervisning af børnene i digitale fællesskaber, digital identitet og digitale fodspor. Gode relationer er forebyggende for digital mobning, hvorfor trivselsarbejde på alle årgange er forebyggende for digital mobning.

De sociale medier er en integreret del af børnenes liv. Pædagoger og lærere skal forstå kompleksiteten og ikke arbejde med de klassiske definitioner på mobning, da digital mobning involverer hele klasser. Frygten for at blive den næste er en del af hverdagen og påvirker det ”almindelige” liv. Det digitale liv og det ”almindelige” liv er integreret for børnene.

Foregribende initiativer

  • Alle elever deltager i den nationale trivselsmåling. Resultaterne drøftes Arbejdsmiljøgruppen, MED, Pædagogisk Råd, elevråd og Skolebestyrelsen. På denne baggrund iværksættes tiltag direkte rettet mod evt. problemfelter.
  • Eksplicit undervisning i forhold til social forståelse og social læring.
  • Mindfulnesstræning på indskolings- og mellemtrinsniveau.
  • Ugentlige en-til-en samtaler mellem den enkelte elev og kontaktlærer eller kontaktpædagog.
  • Eksplicit undervisning i forhold til digital ”dannelse” – sikker og ordentlig ”færdsel” på de digitale sociale platforme.
  • Teamet omkring en gruppe drøfter evt. trivselsmæssige problemer med skolens ledelse. I fællesskab aftales en handleplan.

Indgribende initiativer

  • Enhver medarbejder, der bliver opmærksom på et barns eller børns mistrivsel, har pligt til at bringe dette til ledelsens kendskab. Ledelsen vil inden for 10 arbejdsdage tage initiativ til en handleplan i tråd med folkeskoleloven.
  • Digital chikane/mobning kan være svært at håndtere, da det oftest foregår udenfor skolens område og med optrappende verbale udsagn.
  • På den baggrund er der – i samråd med Skolebestyrelsen - udarbejdet særlige IT- kommunikations-retningslinjer for god etik og opførsel på internettet, som både børn og forældre underskriver.
  • Indsatsen vil altid være rettet mod hele fællesskabet af elever, og det er vigtigt at forældregruppen også er orienteret, og har mulighed for at være aktive medspillere. Selvom alle forløb er forskellige, er det vigtigt at sikre en afdækkende fase, hvor teamet, forældre og ledelse får den fornødne viden. Der efterfølger en planlægningsfase, hvor teamet omkring eleven sammen med ledelsen lægger en trivselsplan for hele klassen/gruppen. Herefter orienteres forældrene, og indsatsen kan iværksættes med korte opfølgningsintervaller på 2-3 uger.    
  • Skolens ressourcecenter og interne vejledere inddrages i det omfang, dette findes nødvendigt.

 

Lykkedes det ikke at få en positiv udvikling i gang efter en vedholdende indsats, kan det være nødvendigt fx at inddrage barnets sagsbehandler og et klasse eller måske et skoleskift kan i sidste ende komme på tale

 

Vedtaget af skolebestyrelsen den: 15. juni 2017

Revideres af Skolebestyrelsen, AMG og MED august 2018

Yderligere informationer

Lærere, pædagoger og forældre kan søge råd, hjælp og vejledning på antimobbe-portalerne: www.alleforenmodmobning.dk og www.redbarnet.dk/dropmob

Forældre opfordres til at søge mere viden på forældrefiduser.dk